Jernslibesten
<Jernslibesten>
En slibehjul med et reservoir indeholder vand som smøremiddel og kølemiddel.
En slibesten er et af de mest anvendte slibemidler til slibning af sakse. En bundet slibesten er den mest anvendte.
En bundet slibesten består af et slibemateriale, der er indkapslet i en matrix, selvom meget fint aluminiumoxid-slibemateriale kan bestå af sintret materiale. Denne matrix kaldes et bindemiddel og er ofte ler, harpiks, glas eller gummi. Denne blanding af bindemiddel og slibemateriale formes typisk til blokke, stave eller hjul.
En bundet slibesten består af slibekorn, bindemateriale og porer.
Det mest almindelige slibemiddel er aluminiumoxid; andre inkluderer siliciumcarbid, wolframcarbid og granat. Kunstige slibesten er ofte bundne slibemidler og er let tilgængelige som en dobbeltsidet blok, hvor hver side har en anden kornstørrelse.
Slibehjul er cylindre, der roteres med høj hastighed. Selvom de førhen blev drevet med en fodpedal eller håndbremse, har introduktionen af elektromotorer gjort det nødvendigt at konstruere hjulet, så det kan modstå enorme radiale belastninger for at forhindre, at hjulet flyver fra hinanden, når det roterer. Lignende problemer opstår med skærehjul, som ofte er strukturelt forstærket med imprægnerede fibre. Den høje relative hastighed mellem slibemiddel og emne gør det ofte nødvendigt at bruge et smøremiddel. Traditionelt blev de kaldet kølemidler, da de blev brugt til at forhindre opbygning af friktionsvarme, som kunne beskadige emnet (f.eks. ødelægge bladets hærdning).
Det er nemt at forstå slibemaskinens virkemåde gennem figuren.
Nogle undersøgelser tyder på, at varmeledningsevnen er mindre vigtig, når man arbejder med metaller, da metallet hurtigt leder varmen væk fra overfladen. Mere vigtige er deres virkninger på at mindske trækspændingerne, samtidig med at nogle trykspændinger øges, og reduktionen af "termiske og mekaniske spændinger under spånformation."
Forskellige former bruges også som hoveder på roterende værktøjer til præcisionsarbejde, såsom skalamodeller.
Bundne slibemidler skal rettes og klargøres efter brug. Klargøringen fjerner overfladens affaldsmateriale (spåner og løst slibemiddel) og blotlægger friske korn. Afhængigt af slibemidlet og hvordan det blev brugt, kan klargøringen indebære, at slibemidlet placeres under rindende vand og børstes med en hård børste for en blød sten, eller at slibemidlet slibes mod et andet slibemiddel, som aluminiumoxid, til at klargøre et slibehjul.
Retning er at genoprette slibemidlets oprindelige overfladeform. Hjul og sten har tendens til at blive slidt ujævnt, så skærefladen ikke længere er flad (det siges at være "skålformet", hvis det er beregnet til at være en flad sten) eller ikke længere har samme diameter over hele skærefladen. Dette vil føre til ujævn slibning og andre vanskeligheder.
